Afleveringsforretning samt 1 og 5 års gennemgang

Aflevering af færdigt byggeri samt eftersyn

Det er ingen hemmelighed, at det som privat bygherre kan være en uoverskuelig opgave, selv at skulle stå for en afleveringsforretning af et færdigt byggeri eller for den sags skyld en 1 og 5 års gennemgang. En gennemgang eller et eftersyn, som det også hedder, er aktuelt ved et nybyggeri, en tilbygning, en større ombygning eller renovering af en bolig,

​Vi oplever ofte, at bygherren af naturlige årsager ikke har de rette kompetencer til at finde og påpege synlige og skjulte fejl og mangler over for entreprenøren. Det betyder, at bygherren ofte kommer til at stå dårligt i forhold til muligheden for reklamation og udbedring af de fejl og mangler, der er. Det kan have meget uheldige konsekvenser både på den korte og lange bane i forhold til garanti og økonomi.

​Som uvildig byggerådgiver tilbyder vi gennemgang og eftersyn inden for:

  • Afleveringsforretning af færdigt nybyggeri, tilbygning eller større renovering og ombygning.
  • 1 års gennemgang/eftersyn.
  • 5 års gennemgang/eftersyn.
  • Udførlig rapport med mangelliste med fejl og mangler.
  • Deltagelse under gennemgang med bygherre, håndværkere og entreprenører.
  • Vi sørger for, at entreprenøren udbedrer fejl og mangler, eller at der evt. sker en økonomisk kompensation.
  • Vi sørger for, at alle dokumenter er i juridisk orden i forhold til bl.a. regler, forsikring og fremtidige garantier.

Hvad er en afleveringsforretning?

Når entreprenøren eller håndværkeren er færdige med et byggeri, sker der en endelig aflevering af arbejdet til bygherren. På mødet sker der en gennemgang af det udførte arbejde, og bygherren har mulighed for at påpege fejl og mangler, som han mener, at entreprenøren skal udbedre.

Det er altid en stor fordel, hvis bygherren søger hjælp hos en uvildig byggerådgiver, sådan at alle fejl og mangler findes og bliver udbedret inden den endelige overdragelse. På den måde vil bygherren også stå langt bedre, når der skal foretages en 1 års gennemgang og senere en 5 års gennemgang. Opstår der uenigheder parterne imellem, er det også betryggende at have professionel hjælp med i form af en dygtig byggerådgiver.

Tag os med på råd, når der skal foretages en 1 og 5 års gennemgang

Ved et nybyggeri, en tilbygning eller en større renovering eller ombygning vil der i kontrakten ofte være aftalt en 1 og 5 års gennemgang af byggeriet. Det betyder, at du som bygherre har mulighed for at få foretaget en gennemgang/eftersyn og finde fejl og mangler, som ikke kunne konstateres, da det færdige byggeri blev afleveret.

Det er dig som bygherre, der skal påpege de ting, som du mener, der skal udbedres. Det kan godt være en udfordring for mange og tænk på, at det også gælder skjulte fejl og mangler. Gøres dette ikke til den rette ansvarshaver inden tidsfristen udløber, risikerer du at miste muligheden for at få udbedret eventuelle fejl.

​Derfor vil det altid være fornuftigt at få professionel hjælp til den 1 og 5 års gennemgang. Ganske enkelt fordi en byggerådgiver har erfaringen i at spotte eventuelle fejl og er vant til byggefaglig kommunikation med håndværkere og entreprenører.

​På den måde sikrer du dig. at alle regler bliver overholdt, og mangellister og rapporter bliver udfyldt korrekt. Til sidst og ikke mindst at gennemgangen og dialogen med entreprenøren foregår på en måde, så du får det bedst mulige resultat.

Book en gratis snak med en bygherrerådgiver

Vi har gennem årene foretaget mange garantisager og har opbygget en stor erfaring med disse gennemgange og eftersyn. Det er vores fornemmeste opgave at hjælpe og rådgive dig bedst muligt, sådan at du kommer trygt og sikkert i mål med vores fælles opgaver. Og husk, vi er altid 100% din rådgiver i forhold til kommunikation og eventuelle uenigheder med håndværkere og entreprenører.

Kontakt Nicola Raos allerede i dag og få en god snak om, hvordan vi kan hjælpe dig med din afleveringsforretning og 1 og 5 års gennemgang.

Nicola er uddannet bygningskonstruktør og tømrer og har stor faglig erfaring med byggeledelse og byggerier til både private og erhverv i Sønderjylland, Trekantområdet og på Fyn.

​Ønsker du at høre mere om de mange muligheder, vi kan tilbyde dig, er du altid velkommen til at kontakte os for et uforpligtende tilbud.​

Kontakt Nicola Raos

Telefon: (+45) 28 83 50 74

E-mail: rn@znamas.dk

(+45) 31 79 77 85
zc@znamas.dk